Fra Melbourne til Canberra

0
1751
90 miles beach

Strækningen langs Melbournes kyst er fyldt med rigtig gode naturcampingpladser, hvor man kommer rigtig tæt på naturen – og så er det for det meste gratis at slå teltet op.

Ninety Mile Beach, Gippsland, VIC 

Vores første stop blev ved ninety mile beach, hvor der er masser af teltpladser tæt på stranden.

Der var masser af plads, selvom vi inden havde været lidt nervøse da det var lige op til weekenden. Pladserne var lidt sandede men ellers rigtig fine, der var bare virkelig mange fluer og myg.

90 miles beach

Børnene var vilde med den lette adgang til stranden, men blev hurtigt træt af myggene. Stranden var rigtig fin, men det var desværre overskyet og blæsende mens vi var der. Det afholdt dog ikke Brian og børnene fra, at hoppe en tur i vandet.

Det havde dog også sin pris at bo lige der midt i naturen, 2 mellemstore edderkopper havde søgt ly under teltet. Og nej selvom det var mig der rullede teltet sammen og næsten blev løbet over af edderkopperne skreg jeg slet ikke. Måske det var chokket!

90 miles beach 90 miles beach90 miles beach 90 miles beach 90 miles beach

Log Crossing, Kalimna, VIC

Vi kørte fra ninety mile beach til Paynesville / Raymond Island for at spotte koalaer og herfra videre til Log Crossing Picnic Area, Kalimna, som er ca. 4 timer øst for Melbourne. Vi havde fundet pladsen på WikiCamps app’en, som indtil videre har været en virkelig god hjælp til at finde telt og campingpladser. Vi ankom midt på eftermiddagen og var positivt overraskede over hvor fin pladsen er. Der er masser af græs til vores teltet. 

I skoven rundt om pladsen, var der en masse stier, så vi besluttede at gå en tur. Vi så en mase vombat huler, men ingen vombats desværre. Turen blev lidt kort da vi gerne ville være sikker på at komme tilbage til teltet inden det blev mørkt og fordi Saga ikke selv ville gå – så det må vi hellere få trænet.

Da vi spiste aftensmad kunne vi høre en kænguru hoppe mellem træerne, vi var dog ikke heldige nok til at se den. Da vi lagde os i soveposerne den aften var der virkelig mange dyrelyde. Virkelig hyggeligt.

Log Crossing Log Crossing Log Crossing Log Crossing

Thredbo Diggings campground, NSW

Vejen til Mount Kosciuszko, som er australiens højeste punkt, er meget øde. Vi havde regnet med at der ville være lidt mere trafik på vejen til Australiens højeste bjerg.
Teltpladsen ligger smukt ned til floden som er rigtig god at bade i. Så da vi havde fundet os et godt sted til teltet, skynder vi os i badetøjet og bader i det kolde vand i floden. Ved floden bor der både platypus og vombats, men vi er ikke så heldige at se nogle. Brian og Magne snakker med en der fortæller at der om morgenen ligger slanger og soler sig på græsset. Det ser vi dog ikke noget til men teltet bliver lige tjekket en ekstra gang! Vi ser og hører dog en possum og en masse kænguruer.

Thredbo diggings Thredbo diggings Thredbo diggings

Turen op til Mount Kosciuszko starter med en tur i lift, fra byen Thredbo, så det værste stykke opad er nemt overstået. Vi gik med børnene til udsigtspunktet, selvom der nu ikke var meget udsigt over det. Men der var stadig et stykke til toppen, og børnene kunne ikke meget mere, og hverken Brian eller jeg havde lyst til at tage den næsten 4 timers tur alene. På vej tilbage til liften ligger der pludselig en lille slange, som Magne nær havde trådt på, men Brian fik ham stoppet. Vi ståd og kiggede på den da der kommer en Australsk familie, som virker meget nervøse over situationen så vi trækker os også.

Thredbo diggings Thredbo diggings Thredbo diggings Thredbo diggings Thredbo diggings

Vi vågner næste morgen ved at det blæser helt vildt. Vi står op for at se hvor slemt det står til, og får hurtigt taget beslutningen om at teltet skal ned med det samme. Så mens stormen raser pakker vi teltet ned, og får det tømt for alt (troede vi). Så vi har fået købt nogle bedre plykker, som ikke giver efter for blæsevejr, og så husker vi fremover at bruge 3 min. mere på at få teltet til at stå ordenlig fast, selvom vejret er roligt på opsætningstidspunktet. På vej ud fra teltpladsen møder vi Park Rangeren som er rundt for at advare om en skovbrand i nærheden.

Thredbo diggingsThredbo diggings

Canberra

Vi havde egentlig regnet med at vi ville have et par dage i Australiens hovedstad, men endte med kun at bruge et par timer. Det var svært at finde noget camping med ordentlige anmeldelser. En af de camp grounds de havde var lukket de næste par måneder og vi synes ikke der var nok at se i Canberra til at bruge penge på et hotel.

Der var meget parkering tæt på centrum, så det var rigtig nemt at finde parkering. Vi gik en tur i centrum, men det var virkelig varmt, selvom det blæste rigtig meget. Vi kører forbi ved parlamentsbygningen, hvor man i parkeringskælderen kan holde gratis i 2 timer. Herfra får man også et godt udsyn ned mod Australian War Memorial museum. På begge sider af vejen op mod museet er der mindesmærker fra de forskellige krige Australierne har deltaget i. De er meget smukke, så det er tiden værd at gå op langs vejen.

Canberra Canberra Canberra Canberra

Kommenter

Indtast kommentar
Indtast navn