Rav jagt ved blåvandshuk fyr

0
1848
Blåvandshuk

Rav jagt, en oplevelse for hele familien.

Hver årstid har sin charme, og selv i vinterhalvåret byder stranden på aktiviteter. En af de ting der kan aktivere hele familien, er jagten efter rav. Mange af os har prøvet at gå langs vandkanten, med øjnene på jagt efter rav. Jagten bliver hurtigt sjovere når man er heldig at finde noget, et par gode råd til af få succes med søgningen er:

  • at søge et par dage efter der har været en storm
  • rod i det tang der ligger et stykke inde på stranden
  • at finde ud af hvor der er størst chance for at finde rav

Blåvandshuk

Vi havde læst os til at der ved blåvandshuk fyr, skulle være gode chancer. Vi blev hurtigt bekræftet i at der var gode chancer. Et stykke henne af stranden var en masse tang skyllet i land, og der gik flere rundt og rodede med hovedet helt nede i det.

Til at starte med, var vi ikke rigtig heldige. Men efter at have fået et par gode råd af de andre rav jægere, begyndte vi at finde rav. Og nej det var ikke store klumper vi fandt, men en masse små. Specielt Magne var vild med at rode i tangen efter de små stykker rav. Hvis vi ikke havde haft børnene med, havde vi haft svært ved at komme derfra igen.

Saga var mere til at samle de mange søstjerner, der var skyllet med op.

Blåvandshuk

Blåvand Naturcenter

Lidt fra parkeringspladsen ved fyret, ligger Blåvand naturcenter. Efter et par timer i blæsevejr, er det et dejligt roligt afbræk. Centeret er lille, men meget spændende. De små informationstavler fortæller både om dyrelivet, og om stedets historie.

Naturcenter

Kommenter

Indtast kommentar
Indtast navn