Farvel til hverdagen.
Vi har sagt farvel til hverdagen, i hvert fald for de næste 4 måneder. Vi glæder os rigtig meget til alle de spændende ting vi lige om lidt skal opleve. Men vi glæder os lige så meget til at vi skal være familie på fuld tid, bare at være sammen alle 4 det næste lange stykke tid.
Børnenes afsked.
4 måneder er lang tid, og derfor har vi udnyttet de sidste dage med familie og venner.
Saga og Magne har holdt afsked i børnehaven. For Magne var det sidste dag i børnehaven, da han starter i skole når vi kommer hjem. Om han helt har forstået hvad det vil sige, ser vi når vi kommer hjem.
Hyggelig familiemiddag.
I går aftes spiste vi sammen med hele vores familie, det var rigtig dejligt lige at have lidt familietid inden vi skal undværre dem i 4 måneder. Heldigvis er det nemt at snakkes ved med mail og Skype, hvis ellers nettet er med os.
De sidste ting er pakket, alt der kan lades har været en tur i laderen så vi er helt klar. Vi kører fra Tønder til København, hvorfra vi flyver til Qatar. Vi har 2 nætter i Qatar inden vi flyver videre til Australien.
Farvel regn og blæst og på gensyn 🙂
Familien Klindt