Den næsten 200 år gamle by, der engnag levede af at sende salt ud i verdenen. Lever i dag af fiskeri og turister. Turisterne tiltrækkes af den blødeste sandstrand og det klareste blå vand. Vinden som i vinterhalvåret er meget stabil, tiltrækker vindsurfer. Og det er helt klart vandet der har den største tiltrækningskraft. Lige så snart man bevæger sig op i byen, aftager mængden af turister.
Vi boede lidt udenfor byen, så vi brugte hotellets shuttelbus, til at komme ind til byen. Vi nåede kun lige at træde ud fra bussen før de første, hjælpsomme mænd er ved os. “Hej, jeg har set jer på hotellet. Skal jeg ikke vise jer …. ” De er meget påtrængende og vedholdende. Så vores bedste råd for ikke at skulle bruge for lang tid på at komme fra dem igen, er desværre helt at ignorere dem.
Stranden
Stranden er virkelig lækker, og på ingen måde overfyldt. Med restauranter hele vejen langs stranden, er det nemt at kunne være der hele dagen. Magne og Brian tog med ud på en glasbuttom boat tur. De lokale fiskere holdt til på badebroen, hvor de sad og ordnede fisk. Børnene var meget optaget af hvad de havde i spandende, og de lokale viste og fortalt gerne. Et par hunde underholdt med at svømme i land fra broen, for bare at løbe tilbage og gøre det samme om igen. Engang over middag begyndte det at blæse op. Vi fik lidt mad og gik derefter op i byen.
Viveiro botanisk have.
I gå afstand fra Sol Dunas, ligger denne lille hyggelige botaniske have. Vi havde nogle hyggelige timer der. De havde flere forskellige husdyr, som børnene var helt vilde med. Vi gik en tur i deres drivhuse, og Magne var meget imponeret over alle de store planter.
Kaktus mark med Sol Dunas i baggrunden. Du kan læse mere om vores ophold på Sol Dunas lige her. Eller læse hvad vi oplevede på vores ø rundtur, lige her.
