Camping Oase Praha.

0
1320
Camping Oase Praha

Vi boede på denne virkelig lækre plads i 2 nætter. Pladsen er ikke særlig stor, men den har alt hvad man kunne tænke sig til en dejlig ferie med familien.

Camping Oase Praha

Der var legepladser til børn i alle aldre. Der var et stort legerum, med mange forskellige aktiviteter.

Med de vandhunde vi har med, er det et stort plus at der er mulighed for at bade. Der var både en udendørs og indendørs pool. Udendørs var der et lille børnebassin med vandrutchebane. Som resten af pladsen, var det godt vedligeholdt. Der var masser af plads rundt om poolen, med solsenge, stole og bænke.

Camping Oase Praha

Vi var på en tur til Prag, det var ganske nemt at komme derind. På pladsen kunne man købe billetter til Prag. Bussen stoppede lige udenfor pladsen og fra den videre sporvogn til centrum af Prag. Det hele var godt forklaret i den information vi fik udleveret ved check-in. Vi begik den fejl at vi ikke læste informationen, så vi kom godt derind og det meste af vejen tilbage. Det var søndag og bussen havde endestation nogle stop før vores mål. Med 2 timer til næste bus og kun 5 km, besluttede vi os for at gå.

Camping Oase Praha

Alle faciliteter var flot rene og godt vedligeholdt.

Hvis man er til rolig afslapning, god leg for børnene. Måske en lille smule storby. Så får man den perfekte ferie, lige her.

 Camping Oase Praha

Kommenter

Indtast kommentar
Indtast navn