Med temperaturer der om sommeren kommer et godt stykke over 40 grader, er det nemt at forstå at 2/3 af byen har valgt at bo under jorden. Med næsten 40grader mens vi var i Coober Pedy, var det lækkert at slippe lidt fra varmen.

Ribas underground camping

Her har du mulighed for at slå dit telt op under jorden, eller udnytte at der under jorden hverken kommer vind eller regn og bare sove på jorden. Vi valgte dog at bo i et af værelserne.

En anden fordel ved at være under jorden var at fluerne ikke kom der. Men lige så snart man satte det første skridt i solen, var de der igen!

Fays hus.

Vi fik en guidet tur rundt i huset, som er gravet ud af Fay og to veninder. Vi troede bare vi skulle se huset, men Fays historie er mindst ligeså spændende.

Hun gravede selv minen lige ved siden af huset, som vi også får en tur igennem. Heldigvis er gangene blevet gravet ud senere, ellers havde de kun været 1 meter høje. Minen ligger som så mange andre midt inde i byen, men efter man begyndte at bruge sprængstof blev det alligevel for farligt og det blev forbudt at grave efter opaler i byen.

Noodeling

Noodeling er når man gennemgår det sand/sten, der gravet op fra minerne, for om det skulle indeholde opaler.
I Coober Pedy har de et offentligt noodeling sted hvor man gratis kan få lov at prøve lykken. Vi havde fået at vide at der var en turist der havde fundet et stort stykke i efteråret, så lidt håb var der. Vi finder dog kun helt små stykke opal, men en masse flotte porch, som er opal uden de flotte farve – og helt værdiløse.

The Breakaways

Det var mega varmt – 39 grader den dag vi havde valgt at køre turen gennem nationalparken. Vejen var meget pæn, men dog kun en grusvej med mange store sten. Først på det sidste stykke gik det op for os, at vi nok ikke havde vand nok med til at klare varmen, hvis bilen nu svigtede. Vi var heldigvis ikke længere ude end at der sikkert ville være kommet et par biler efter os, da det er en populær rute.
Området er blevet brugt i flere film, da landskabets form og farver ligner mars. Midt der ude i ingenting står der pludselig et stort hegn – The Dog Fence. Over 5000 km langt er hegnet der skal sørge for at holde Dingoerne i nord fra fårene i syd.

2 kommentarer

  1. Tak igen for spændende beretninger. Foråret ser nu ud til at have indfundet sig her, men alligevel er det super dejligt at kunne føle sig hensat til eksotiske steder med rigtigt varmt vejr.
    Får drypvis lidt at vide om Th. og Prebens tur. I går, hvor I havde snakket sammen, hørte jeg om utætheder i camperen.
    Jeg ønsker jer en rigtig herlig tid i Tasmanien.
    Kærlige hilsener fra Hjejlen, Tønder

Kommenter

Indtast kommentar
Indtast navn