De hvideste sandstrande, regnskoven og et buddistisk tempel.

Swan Lake

Da vi nåede Swan Lake blæste det stadig virkelig meget, så vi besluttede at leje en hytte de næste 2 dage. Om aftenen kommer der en flok kænguruer, der spiser på græsset foran hytten. Børnene nyder at der er en legeplads og en hoppepude, som er overdækket så man kan holde ud at være der. Vi besøger Hyams Beach som eftersigende skulle have det hvideste sandstrand i verden. Brian og Magne snorklede, de så en masse fisk. Saga og jeg byggede sandslotte, en kæmpe skov og begravede hinandens ben.Brian og Magne bliver klippet ved et storcenter, mens Saga og jeg kigger på butikker. Da vi synes der er gået lang tid går vi tilbage for at se om de snart er færdige. Det havde de været i noget tid – de havde bare ikke haft penge (Brian mangler stadig sit kreditkort)

Kiama

Undervejs mod Kiama stopper vi i Nowra, her får bilen et mindre olie-eftersyn og vi får købt nogle bedre plykker til teltet.

Vi havde prøvet at booke en plads på Big4 i Kiama men havde hverken held på nettet eller over telefon. Vi var dog så fristede af deres badeland at vi prøver at kører forbi, og får heldigvis den sidste plads! Vi havde ikke tænkt over at det var weekend, så pladsen var fyldt helt op. Badelandet var virkelig lækkert, og de havde en opvarmet pool så de 3 vandhunde havde nok at lave.

Pladsen ligger ud til havet, men bølgerne var for store til at børnene kunne bade. Det afholder dog ikke Brian fra at hoppe i. En af de større bølger ender dog med at stjæle hans snorkelsæt.

Kiamas blowhole

Den største attraktion i Kiama er deres blowhole. Børnene synes dog det var ligeså sjovt at få lov til at kravle lidt rundt på klipperne.

Minnamurra regnskov

Vi spiste vores frokost ved deres picnicområde i selskab med en halvstor leguan. Vi havde ikke gået lang tid før Magne mener at han har spottet de første slanger. Der kommer en medarbejder forbi som kan fortælle at der er mange slanger der ude. Men heldigvis var der mange andre på stierne den dag, så de havde forhåbenligt skræmt dem væk inden vi kom.

Nan Tien templet

Selvom vi ankom tidligt til templet er der ikke flere parkeringspladser, men vi bliver henvist til siden af vejen. Vi havde ikke tænkt på at der blev fejret kinesisk nytår på denne tid, men heldigvis er det hele godt arrangeret så det er muligt at komme rundt og se det der skulle ses. Vi var der ikke så længe og da vi kommer ud til bilen igen er der kø langt ud af vejen.

Kommenter

Indtast kommentar
Indtast navn