Zermatt byder på oplevelser i bjergene for hele familien. Selvom Matterhorn-bjergtoppen ikke er den højeste i området, er det dog den mest kendte. Matterhorn er kendt fra logoet på Toblerone pakkerne, men tiltrækker sig også opmærksomhed for dens kendetegnede form.

ZermattZermatt

Vi havde ikke fået læst så meget om området inden, men deres officielle informationsfolder virkede rigtig godt som guide for os. Da Zermatt er en bilfri by, skal man derfor med toget det sidste stykke. Vi boede på en camping Alphubel, lige ved togstationen.

Vi valgte at tage turen hele vejen op til Gornergrat. Derfra videre til Rotenboden, for at gå det lille stykke ned til stationen Riffelberg. Hele turen, kunne klares i specialbyggede tog, hvilket min højdeskræk klarede bedre end kabelvognene. Billetterne var mega dyre, for 2 voksne betalte vi 1500kr (2017). Da det var muligt at sammensætte billeten sådan, at man kun betalte for det man bruger, kunne de sikkert være blevet noget billigere. Vi valgte dog den nemme løsning med 2 mindre børn.

Zermatt

Børnene glædede sig til at komme op på de sneklædte bjerge, så vi krydsede fingre for at heldet og sneen var med os. Vejret var i hvert fald perfekt. Sneen var der heldigvis også da vi nåede toppen. Vi endte med at bruge et par timer ved Gornergrat (3.135m), som var det højeste punkt på denne strækning. Børnene legede med sneen og vi andre nød solen.

Zermatt

Herefter med toget retur til næste stop, Rotenboden. Herfra var der en times gang til Riffelberg, hvilket passede meget godt til os. Fra Rotenboden er der et par minutters gang til Riffelsee. Her har man et flot blik med søen i forgrunden og Matterhorn i baggrunden. Vi satte os ved den flotte udsigt og spiste vores madpakker. Turen til stationen var passende og Magne (5 år) var blevet godt træt i benene da vi kom ned.

Zermatt

Zermatt er et besøg værd, også selvom man ikke er til de vilde vandreture. Her er noget for alle. De fleste af stederne kan man komme til direkte med tog eller kabelbane. Eller man kan vælge at gå større eller mindre stykker selv. Det er nok også derfor der vrimler med turister. Vi havde en virkelig god dag. Så hvis du er i området, så snyd ikke dig selv for denne oplevelse.

Kommenter

Indtast kommentar
Indtast navn